Forsikring er en forretning eller erhverv, hvor kan køber sikkerhed eller beskyttelse inden for alle tænkelige risiko-områder.

Man kan forsikre sit liv, helbred, ejendom, indbo, bil og alt, hvar man i øvrigt har kært. Der er næsten ingen grænser for de objekter, der kan forsikres for en pris eller forsikringspræmie.

Den danske stat er selvforsikrende, dvs. enhver skade som rammer den offentlige sektor betales af de offentlige kasser. Den danske stat har også i sin velfærdsmodel tegnet forsikring for borgerne i en udstrakt grad. F.eks. er hjælp til helbred næsten gratis, hvor man i andre lande tegner dyre helbredsforsikringer. Et andet område er lovpligtige forsikringer, især ansvarsforsikringer.

Man kan tegne tillægsforsikringer - som går udover det, staten finder rimeligt at dække f.eks. inden for sundhedssektoren.

Forsikringsselskaber føre nøje statistik over hændelser, der vedrører deres forretning . En aktuar er så i stand til at beregne risikoen for en hændelse, hvorefter der kan beregnes en præmie. Somme tider kan det dog gå galt for et forsikringsselskab, hvis en vejr eller vind er til det. I så fald kan et forsikringsselskab tegne forsikring hos andre selskaber i form af genforsikring.

I tilfælde af naturkatastrofer kan selv genforsikring ikke klare erstatningskravene, hvorfor sådanne katastofer ofte er undtaget i forsikringsbetingelserne - benævnt force majeure. Som sidste mulighed kan staten overtage forpligtelserne, et eksempel på dette er i tilfælde af stormflod, hvor Stormrådet kan vælge at dække.

Der kan anes en sammenhæng mellem forsikring og spil eller væddemål, hvilket da også kan føre til anklager om forsikringssvindel.

Forsikring har eksisteret i mange år i det antikke Grækenland og Rom. I nyere tid er Benjamin Franklin kendt for at popularisere forsikringer inden for brandskade i USA. Senere overtog staten mange forpligtelser i form af velfærdsydelser samt lovpligtige forsikringer. Det har ført til stadige kampe mellem den private og den offentlige sektor.